Værd at vide

Behandlingsplan

På klinikken tilbyder vi ud over løbende tandbehandling, også at udarbejde en mere langsigtet plan for, hvordan vi sammen sikrer dig stærke og sunde tænder hele livet. For at du bedst muligt kan tage medansvar for sådan et behandlingsprogram, er det afgørende, at du er blevet ordentligt oplyst om status, prognose og indsatsmuligheder.

Betalingspolitik

Efter endt behandling betales kontant eller med dankort. Vi modtager ikke kreditkort.

Ved større længerevarende behandlinger, vil betalingen ske med ácontobeløb, så indbetalingerne hele tiden følger den udførte behandling. Ofte indbetales et ácontobeløb svarende til 50 % af den samlede forventede regning ved indledning af behandlingen.

Afbud og udeblivelser

Afbud: skal meddeles telefonisk på 32502244 senest dagen før, så vi har mulighed for at give tiden til en anden. Melder du afbud senere end 2 timer før, er vi berettiget til at opkræve et udeblivelseshonorar.

Udeblivelseshonorar: Hvis du som patient ikke rettidigt får meldt afbud til aftalt tid, opkræver klinikken et udeblivelseshonorar på 239 kr. Honoraret er fastsat af sygesikringen og Dansk Tandlægeforening.

Adresseændring mv.

Husk straks at give os besked ved ændring af privatadresse, telefonnummer hjemme, mobil eller e-mail adresse. På den måde hjælper du os til at kunne servicere dig korrekt. Meddel os også gerne, såfremt der opstår længerevarende sygdom. Ring 32502244 eller mail på tvsp@jubii.dk.

 

Tandlægerne Amagerbrogade 242 - Amagerbrogade 242 - 2300 København S - Tlf. 32 50 22 44